Er du klar over at jeg takket været dine principper har tabt mig 5,5 kg på en lidt over en måned?” 

Den besked fik jeg fra Trine, en god ven, forleden dag. Hold op, hvor blev jeg glad. Og misundelig. Og motiveret for at prøve noget nyt. 

Jeg har kæmpet en del med at finde motivation til at træne og spise (helt) sundt den sidste tid. Har famlet lidt. Først var der ny hverdag med en baby i huset, mindre søvn, sult på mærkelige tidspunkter af døgnet, behov for hurtige måltider og manglende træningslyst. Så indtog coronavirussen landet, berøvede mig socialt selskab, lukkede min mulighed for træning med andre, lagde en dæmper på humøret – og gjorde det helt acceptabelt at snacke. 

 

Når målet ikke længere er motiverende

Det havde nok været nemmere – måske endda ligetil – hvis mine mål stadig var motiverende at forfølge. Men det er de ikke. Tværtimod! Det har jeg vidst lidt tid, men jeg har ikke villet indrømme det. 

Målet har hele tiden været “en krop, der passer til mig” – efter jeg fødte blev det suppleret med “at være en sund og stærk mor.” Det ER fortsat mit mål. Men hvor det tidligere har været motiverende at se i spejlet at kroppen forandrede sig, se på centimeterne at de blev færre og færre. Jeg behøvede ikke en vægt for at motivere mig. Så er spejlet nu ikke længere motiverende. Centimeterne er blevet færre men billedet af kroppens forandringer i spejlet gør mig trist. 

Jeg har tabt lysten til at tabe mig. Og det dur ikke, når jeg så kigger mig i spejlet eller ligger og kæmper med armbøjningerne på gulvet – og ikke er tilfreds med, hvad jeg ser eller oplever. Den krop, passer ikke til mig. 

Med så stort et vægttab, jeg har været igennem, derefter en graviditet, og en lang periode uden at yde samme træningsindsats- eller niveau som under mit vægttab og læg så hertil min alder, så burde jeg nok ikke være overrasket over løs hud og min krops slaphed. Men det er jeg. Eller jeg er i hvert fald overrasket over, at det har så stor en indflydelse på min motivation – og til tider humør. 

Men så skrev Trine…

Selvfølgelig virker det at spise efter de principper. Og Trine er megasej. Jeg savner bare selv at mærke at de virker.

Hvor jeg tidligere ikke havde behov for at være hård ved mig selv, så har jeg det nu. Der er sat en stopper for snacking (det er flere uger siden, der har været slik i huset), brød til måltiderne er nede på et minimum og så er jeg kommet ind i en ret fornuftig rytme med hjemmetræning. 

Men da spejl eller centimeter ikke længere gør noget godt for motivationen, og træningsformen er fornærmende ringe og ikke fører meget glæde med sig. Så vil jeg nu for første gang prøve (og jeg lyver ikke) at sætte mig et mål om et bestemt vægttab. Målet er 15 kg inden 1. september. Det er ca 3kg pr. måned – det må kunne lade sig gøre.  

Om kroppen så passer til mig til den tid, det må tiden vise. Men der skal ske noget. Vejning hver fredag morgen og skemaet på spejlet!

 

Har du tanker eller spørgsmål?