Lørdag d. 19. oktober – 8 uger efter Sigurd kom til verden – var jeg retur i træningssalen i Fysiq. For mig et længe ventet gensyn.
Sigurd var overladt til en gåtur med en af mine gode venner, så jeg kunne træne uden afbrydelser. Undervejs i træningen må jeg dog indrømme, at jeg ønskede, at Sigurd var med og var vågen, så jeg kunne få et par tiltrængte pauser. Men der var ingen undskyldninger – og det var fremragende. En træning, hvor jeg kunne være med på det meste af programmet. En træning, som kunne mærkes flere dage efterfølgende. Men ikke mindst en træning, som lod mig mærke min krop igen.
Træningsglæden havde bestemt ikke taget skade af en 8 uger lang pause.
I de første 3 uger blev det til 6 holdtræninger, de 5 på mit “gamle” hold i Fysiq og den 6. træning på et efterfødselshold i KVIK Kastrup. Det har været 6 meget forskellige træninger – altså ikke sådan det indholdsmæssige, eller jo det har naturligvis også været forskelligt – men forskellige set i forhold til Sigurd. To træninger har han været parkeret hos venner/familie – fire træninger har jeg haft ham med.
Allerførste gang han var med, sov han fra vi gik hjemmefra, til vi kom hjem igen. Anden gang var han vågen det første kvarter og de sidste 5 minutter (hvor han gik lov til at udgøre ekstra vægt). Trejde gang var han vågen hele timen, men lå meget roligt og kiggede på, vi trænede. Den 4. gang – gav han så lyd (højt!!) fra sig de første 10 min, og resten af træningen havde jeg nok mere fokus på ham end på træningen. Herefter er der nu gået en uge, hvor det ikke har været muligt at komme afsted, fordi Sigurd har krævet lidt mere opmærksomhed.
Kender du mig ikke, kan det nok undre dig en del, at jeg overhovedet tager et barn med til træning. Jeg kunne vel lade ham blive hjemme hos faderen? Nu er det sådan, at jeg har fået Sigurd selv. Så at lade ham blive hjemme fra træning er ikke rigtig en mulighed. Han skal enten passes af andre eller med til træning.
Jeg er ved at lære…
På de første 4 “træningsuger” har jeg lært en hel del. Eller jeg er i hvert fald ved at lære.
Først og fremmest har jeg fået meget stor respekt for alle jer med børn, som får tid til at træne. Selv på barsel kan dagene flyve afsted. Jeg havde en naiv idé om, at på barsel har man AL tid i verden. Men jeg er blevet klogere. For det at lære sit barn at kende er tidskrævende. Og bedst som der er kommet en god rytme, og styr på mad og søvn. Bum! Så kommer der et udviklingsspring, som også lige skal passes ind i skemaet. Og det gør det så ikke. Det er så her, jeg er ved at lære. Holdtræning må vige (for en tid).
Noget helt andet, jeg har lært er, at mit temperament i hvert fald ikke er til offentligt transport. Så jeg er nu på jagt efter en ladcykel 🙂
Jeg må nok indse, at jeg er ind imellem må træne hjemme på stuegulvet – selvom jeg synes, det er super kedeligt. Men jeg ikke forvente, at jeg hver uge kan træne 3-4 gange, hvis det kun kan foregå i et motionscenter. Det er jo heller ikke, fordi jeg ikke har udstyr nok herhjemme…
Søvn & snacks
Siden jeg i 2014 stoppede som svømmetræner, og derfor også lagde den meget tidlige morgentræning kl. 5.30 på hylden, så har jeg langt de fleste nætter sovet 8 timer. Det har været en klar prioritet for mig at sætte vækkeuret til at ringe 8 timer efter, jeg gik i seng. Det har selvfølgelig kun kunnet lade sige gøre, fordi jeg har haft mulighed for at møde ind på arbejde, når det passede mig bedst.
For tiden sætter jeg kun meget sjældent vækkeuret. Jeg vågner fint uden! Som vores rytme er i øjeblikket, så går jeg i seng omkring kl. 23-23.30, vågner første gang mellem 4 og 5, efter en omgang mad, sover jeg videre til mellem 7 og 8. Sådan har rytmen været et godt stykke tid nu – og det kan jeg vist ikke klage over med en 12 uger gammel dreng. Men set i forhold til 8 timers uafbrudt søvn – så er det et tilbageskridt. Det er først nu, det er gået op for mig, hvordan afbrudt søvn og mindre søvn påvirker min appetit.
I flere år har jeg ikke oplevet sukkertrang og lyst til snacks på samme måde, som jeg har nu. Jeg har egentligt levet efter, at jeg måtte spise, hvad jeg havde lyst til. Men nu er jeg nødt til at være hård ved mig selv, og jeg er derfor gået tilbage til min regel om, at jeg max må spise søde sager én gang om ugen. Det tager nok et par måneder, så er trangen nok helt væk igen – forhåbentligt kurrerer december og julen det fuldstændigt – og indtil da, er det med at være lidt hård.
Søvn er pokkers vigtig – husk det.
Mad & drikke
Selvom det langt de fleste dage er muligt at lave fornuftig mad til både frokost og aftensmad, så har jeg lidt udfordringer med at følge min “diæt” (se her hvordan jeg allerhelst vil spise).
Morgenmad er ikke noget problem – den står på skyr.
Frokost – jeg forsøger at spise grøntsager og kød/fisk/æg… Men brød er ofte at finde på bordet. Det er klart hurtigere at spise 2 stykker rugbrød end 300g grøntsager. Og ind imellem skal det gå hurtigt. Der er intet i vejen med brød. Men for mig hænger et dagligt indtag af brød og vægttab ikke sammen – og slet ikke, når nu jeg træner mindre, end jeg gjorde sidst, jeg skulle smide kiloene. Så det arbejder jeg også på at minimere.
Aftensmad – det går bedre end frokost med at følge planen. Her har jeg som regel tid til at tilberede aftensmad efter planen.
Jeg drikker helt sikkert for lidt vand. Det er bare nemmere for mig at glemme, når jeg er hjemme, end da jeg var på arbejde. Og så er min blæres volumen en udfordring, når jeg render afsted med barnevognen 🙂
Der er plads til optimering. Så den kommende måneds tid vil jeg arbejde på:
- Mindre sukker og færre snacks
- Flere grøntsager til frokost
- Grøntsager til mellemmåltider
- Drikke mere vand
Alt tæller
Som afslutning på dagens blog, vil jeg blot minde om (og minde mig selv om) at alt motion tæller. Det kan godt være, jeg ikke træner den mængde, jeg gerne ville, og det kan godt være jeg er mere ustabil i min træning, MEN jeg laver altså noget.
At gå rundt med en 5-6kg tung klump i bæresele – det er ren coretræning. At løfte ham, og lege med ham, det er ren styrketræning.
At vandre Amager rundt med barnevogn, der er godt for både cardiotræningen og for stængerne. Det bliver til ca. dobbelt så mange skridt hver dag nu, sammenlignet med det sidste års tid.
