Du kan godt tabe dig uden at træne. Hvis du alene er interesseret i at tabe dig, og ikke har nogen særlig motivation for at øge din fysiske bevægelse, så er det i gang med at tælle kalorier. Hvis du spiser færre kalorier end du forbrænder – blot ved at være til – så vil du over tid tabe dig.

På Sundhed.dk har jeg fundet denne formulering: ”Hvis du ønsker at tabe dig, kan kalorieindtaget reduceres med ca. 500 kcal om dagen. Det vil give et vægttab på omkring 1/2 kg om ugen.” (Kilde) Det er ikke afhængigt af, om du samtidig motionerer mere, eller begynder på regelmæssig træning.

For nogen kan det være en rigtig god måde at komme i gang med et større vægttab på, ved ”blot” at ændre på kosten. Fokus på én ting ad gangen. Så kan træning eller motion kobles på senere, når overskud og energi er til det.

For mig hænger det dog sammen – træning, kost – og livstilsændringer som skal være bærende i hverdagen og for livet.

 

Træningsglæde – et mål i sig selv

Da jeg tilbage i 2015 startede på mit forløb med livstilsændring, var træningsglæde et af mine 4 mål. Træning var ikke et middel til vægttab eller til at opnå andre mål. Det var et mål i sig selv at være glad for at træne og for at bevæge mig. Træning skulle være et område, hvor jeg kunne udfordre mig selv og udvikle mig.

Fordi træningsglæde har været et mål fra starten, har det været et højt prioriteret indsatsområde. Det gjorde det forholdsvis nemt for mig at prioritere træning i hverdagen. Jeg startede ud med at lægge to faste træningspas ind i min kalender. Tirsdage og torsdage kl. 17-18. Andre kunne ikke ændre på, at jeg skulle til træning der. Hvis der kom noget i vejen, så var det op til mig at vurdere, om det var vigtigt nok til at droppe træning for. Det var det sjældent.

Så kom jeg hellere direkte fra træning til en aftale, iført træningstøj – og uden at have været i bad. Det var en del af aftalen med mig selv. Folk omkring mig accepterede at sådan var det. Ikke fordi jeg skulle til træning. Men fordi jeg ville til træning.

 

Fra 2 gange til 3 gange og til træningsmålsætninger

Tirsdage og torsdage trænede jeg på hold. Det var et lukket hold, hvor vi var de samme op til 12 deltagere hver gang. Holdet var en del af det livstilsforløb, jeg havde tilmeldt mig i Fysiq på Amager.

Holdet karakteriseredes som et ”puls og styrke-hold” som langt de fleste fitnesscentre har på programmet. Som navnet antyder består træningen af en blanding af styrketræningsøvelser og øvelser for kredsløbet, hvor pulsen kommer op, og træningsformen er bygget op af intervaller. Man kan dog med rette påstå, at størstedelen af vores træning i starten fik pulsen op. Simple styrketræningsøvelser uden ret meget vægt, var i sig selv nok til at pulsen kom på arbejde.

Selvom det var nemt for mig at prioritere træningen rent tidsmæssigt, så var selve træningen ikke nem for mig. Jeg har altid cyklet, boet øverst i en etageejendom og været ret bevægelig til trods for min vægt. Men jeg trænede som sådan ikke, og havde ikke haft noget, der kunne minde om et fast træningsforløb i rigtig mange år. Så den træning, vi fik på holdet, var rigeligt til at udfordre mig. Og det kunne jeg rigtig godt lide 😊

Efter 7-8 uger med fast træning 2 gange om ugen, tilføjede jeg en ekstra træning til mit program. En træning, som jeg klarede alene – uden mit hold – efter et program, en af trænerne i fitnesscenteret havde lavet til mig. Det var som regel hver søndag.

Hvor det var nemt for mig hurtigt at blive glad for træningen på hold, så skulle jeg bruge lidt længere tid til at få helt det samme ud af at træne selv.

Jeg kunne godt lide at træne selv. Den del var sådan set rigtig fin. Men det program, jeg havde fået lagt, var simpelthen for kedeligt. Det var et uinspireret program, lagt af en uinspireret træner. De første par søndage gik jeg bare programmet igennem, og gik så hjem igen. Hak ved ugens 3. træningspas. Jeg kunne med rette være tilfreds med egen indsats, for sammenlignede jeg med 2 måneder tidligere, så trænede jeg jo slet ikke, og nu trænede jeg tre gange om ugen. FLOT, Nanna.

Men det var ikke tilfredsstillende for mig. Det gik her for alvor op for mig, at det var op til mig selv at gøre min træning interessant. At træne 3 gange om ugen – i sig selv – ikke var nok for mig. Jeg ville jo have træningsglæde – og ikke bare træning.

Vores holdtræner udfordrede os helt naturligt uge for uge, ved at skrue på sværhedsgraden af øvelserne, varigheden af intervallerne eller længden på pausen. Jeg kunne nemt mærke en udvikling i min egen træning – hvilket virkede meget motiverende på mig. Jeg måtte finde en måde at udvikle mig på, når jeg om søndagen stod med et program i hånden.

Træningsmålsætninger! Det blev svaret.

 

Målsætninger, udvikling og træningsglæde.

Det bliver overskriften på et kommende indlæg her på bloggen. Jeg vil komme ind på, hvordan jeg selv har arbejdet med det helt konkret. Men jeg vil også forklare hvorfor jeg mener, det har en altafgørende betydning for at gøre en ændring livsvarende.

Har du tanker eller spørgsmål?